i sin ordbog af 1755 Samuel Johnson siger, at skoldkopper er såkaldte “fra dens væsen af nogen særlig stor fare.”Og den engelske ordbog siger, at det sandsynligvis er “fra sygdommens mildhed.”Selvom denne banale forklaring sandsynligvis er den rigtige,bugner andre forslag.

for eksempel i hans Eksanthemologia fra 1730, Thomas Fuller foreslog, at det var fra “Lilleheden af pletterne, som måske kunne se ud som om et barn var blevet plukket med kyllingerne.”Tro det, hvis du vil.

derefter foreslog Charles Fagge i principperne og praksis for medicin, der blev offentliggjort posthumt i 1886, “chick-pease” som oprindelsen. Og Lerman (Clin Pediatr 1981;20:111-2) viste, at kikærter kan ligne skoldkopper vesikler, ved, vente på det, iblødsætning dem og placere dem på 2 cm lyserøde skiver lagt på kød farvet papir. Ifølge OED blev “kikærter” imidlertid kun til gennem en skriftfejl for” cich-pease ” fra Latin Cicer arietinum (se BMJ 1999;320:990); og det skete i det 18.århundrede, på hvilket tidspunkt udtrykket skoldkopper allerede var i brug.

et andet forslag er, at vandkopper har noget at gøre med det gamle engelske ord giccan, at kløe (Lancet 1978;1:1152). Men det er usandsynligt. For det første translittererer g i giccan det gamle engelske bogstav yogh, der lignede de øverste to streger med små bogstaver oven på den nederste halvdel af en arabisk tre, og som i giccan blev udtalt som en y. dette gav skotterne ordet yuke og de moderne tyske og hollandske ord for kløe—jucken og jeuken (begge udtalt noget som yooken). Og, som Edmund Viner på OED bekræftede, da jeg spurgte ham, yogh blev aldrig ch.

desuden mistede giccan sit oprindelige brev og blev kløe i det 14.til det 15. århundrede, for tidligt til at give anledning til “skoldkopper”, hvis første registrerede anvendelse først var i 1694, i Richard Mortons Motionatio de Febribus Inflammatoriis: “hvad Variolae istae (hvad primo monui) erant maksimae Godignae eae scil. hvad vulgo dicuntur kyllingepok “(et citat, der overraskende endnu ikke har gjort det til OED).

nu, efter at have peddled de usandsynlige postulater (?pustulater) af andre, Jeg tilbyder en folkemusik etymologi af min egen. Et arabisk ord, sikkah, en møntform, blev brugt til at navngive mynten i Venedig, det escca, der producerede sekchinoen, en mønt, der blev kendt på engelsk som en check. I Perikles, Prince of Tyrus (4:2:28 eller 16:24, afhængigt af hvilken udgave du læser) siger Pandar, at “tre eller fire tusind checks var lige så smukke at leve stille og så give over.”På Shakespeares tid var en check en guldmønt værd omkring otte gamle Shilling (40P). Gennem fransk fik han navnet paillet, som senere blev devalueret og kom til at betyde en billig mousserende dekoration—for eksempel på en kjole.

men i det 15.århundrede rejste checken til Indien, hvor det blev en kylling eller en kylling, en mønt værd omkring fire rupier. Og den tidligere form af ordet overlevede også der, som en sicca rupee, en nyligt præget sølvmønt, der blev anset for at være mere værd end en slidt. I deres Anglo-indiske ordbog fra 1886 antog Hobson–Jobson, Yule og Burnell, at kyllingefare, et terningespil, der blev spillet for små indsatser, “chicken stakes”, kom fra checken. Og en kylling nabob, ifølge Eric Partridge ‘ s Ordbog over Slang og ukonventionel engelsk (1961), var en mand, der vendte tilbage fra Indien med kun en moderat formue.

så måske skoldkopper var, i sammenligning med de mere alvorlige infektioner, den store skoldkopper og den lille skoldkopper, blot som du måske siger en catchpenny.