græsk mytologi >> græske guder >>>Sky gods>> Horae (Horai)

de tolv Horai (Horae) var gudinder af dagens timer (og måske også årets tolv måneder). De guidede stien til solguden Helios, da han rejste over himlen og delte dagen i portioner.de gamle grækere havde ikke timer med fast længde, som vi gør i dag. I stedet delte de dagslysets timer i tolv portioner identificeret ved solens position på himlen. Således varierede timens længde mellem de længere sommerdage og de kortere vinterdage.

de tolv Horai kunne ikke altid tydeligt skelnes fra årstidens Horai, der også blev beskrevet som tilsyn med solens sti.

timens familie

forældre

HELIOS (Kvintus Smyrnaeus 2.490)
KHRONOS (Nonnus Dionysiaca 12.15)

afkom

Auge, ANATOLE, MOUSIKA, GYMNASTIKA, NYMPHE, MESEMBRIA, SPONDE, ELETE, AKTE, HESPERIS, DYSIS (Hyginus fabulae 183)
Anatolien, Mesembria, dysis, arktos (nonnus dionysiaca 41.263)

klassisk litteratur citater

Kvintus smyrnaeus, Troys fald 1. 48 ff (trans. Vej) (græsk epic C4th A. D.):
“som når nedstammer Eos (daggry) fra Olympos’ kam af adamant, Eos, hjerte-jublende i hendes strålende steeds midt i den lyshårede Horai (Horae, timer); og o ‘ er dem alle, hvor fejlfri-fair soever disse kan være, hendes Pragt af skønhed gløder fremtrædende.”

Kvintus Smyrnaeus, Troys fald 2. 490 ff:
” Erigeneia (Tågens barn) i sin vogn gennem himlen red hun. Forundrede solens Døtre (Helioio Thugatres), der stod i nærheden af hende, omkring den vidunderlige pragtring, der blev sporet for den utrættelige sols løb, grænsen for al Naturens liv og død, den Dalt runde, der udgør det evige kredsløb i de rullende år.”

Kvintus Smyrnaeus, Troys fald 2. 549 ff:
” EOS (Mornens dame), der græd sit kære barn fra himlen, kom ned. Tolv jomfruer, der skinnede, kom hen til hende, vogterne af solens høje stier, der for evigt kredsede, vagterne om natten og daggry, og hver verdensordinance indrammet af seus, omkring hvis palæets evige døre fra øst til vest de danser, fra vest til øst, hvirvlende hjulene i høstbelastede år, mens ruller den endeløse runde af vinterens kulde, og blomstrende forår, og dejlig sommer-tidevand, og tungt klyngede efterår. Disse kom ned fra himlen, for Memnon jamrede vildt og højt; og sørgede med disse Plejaderne. Ekko rundt langt strækker bjerge, og aisepos’ (Aesepus’) strøm. Uophørligt rejste den ivrige, og i deres midte, faldt på sin søn og greb, græd Eos.”

Kvintus Smyrnaeus, Troys fald 2. 658 ff:
“EOS (daggryet) guddommelig nu himmelsk steg med den altfremmende Horai (Horae, timer), der trak hende til sin tærskel, hårdt loth, men alligevel erobret af deres blide indlæg, såsom salve den bittereste sorg af knuste hjerter.”

Pseudo-Hyginus, Fabulae 183 (trans. Grant) (romersk mytograf C2. e. kr.) :
” navnene på Horae, døtre af Jove, søn af Saturn, og Themis, datter Titanidis (Titaness), er disse : Hjælp, Eunomia (orden), Pherusa, Carpo (frugt), terninger (retfærdighed), Euporia, Irene (Fred), Orthosie, Thallo (Bud). Andre forfattere giver ti ved disse navne: Auge (når lys først vises), Anatole (daggry), Musica (Musik-time), Gymnastica (Gymn-time), Nymphe (bad-time), Mesembria (middag), Sponde (Libations hældt efter frokost), Elete, Acte, Hesperis (aften) og Dysis (indstilling).”

Valerius Flaccus, Argonautica 4. 90 ff (trans. (Roman epic C1st e. kr.) :
” hovedtøjerne jingler i de titaniske huler; fremskyndet af den gyldnehårede Horae (timer) Sol (solen) sætter sin diadem af utallige stråler på.”

Statius, Thebaid 3. 406 ff (trans. C1st e. kr.):
” langt på den skrånende kant af det vestlige havs synkende Sol (solen) havde unyoked sine flammende heste og lavede deres lyse maner i Oceanus kilder . . . og de hurtige Horae (timer), der fjerner ham fra sine tøjler og den vævede herlighed af hans gyldne koronet og genoplever hestens dryppende bryster af den varme sele; nogle vender de velfortjente heste ind i det bløde græs og læner vognen bagud, stang i luften.”

Nonnus, Dionysiaca 12. 15 ff (trans. Rouse) (græsk epos C5th e.kr.):
“De fire blev mødt af de tolv cirklende Horai (Horae, timer), døtre af Khronos (Chronos, tid), tredobling rundt om den utrættelige Vognstyrers brændende trone i en ring, tjenere af Helios, der deltager på hans skinnende bil, præstinder af lichtgang hver på sin tur : for de bøjer den servile hals til den gamle leder af universet.”

Nonnus, Dionysiaca 38. 130 ff :
“lightfoot Horai (Horae, timer) roste Klymene’ s (Clymene ‘ s) brude med Helios (solen) Phaesphoros, Nymphai Neides (Naiad nymfer) dansede rundt; i en vandig brudebuk blev den frugtbare pige gift i en flammende union og modtog den varme brudgom i sine kølige arme.”

Nonnus, Dionysiaca 38. 287 ff:
“‘ når du begynder dit kursus, skal du passere tæt ved siden af kernen (Cerne) og tage Phosphoros (Morgenstjernen) som guide til at lede vejen for din bil, og du vil ikke komme på afveje; tolv cirkler Horai (Horae, timer) vil igen lede din vej.’
. . .Horai (timer) bragte Helios brændende heste fra deres østlige krybbe; Eosphoros (Daggrystjernen) kom modigt til åget og fastgjorde hestenes hals i de lyse yokestraps til deres tjeneste.”

Nonnus, Dionysiaca 41. 263 ff:
” hall of Allmother Harmonia , hvor den nymfe boede i et hus, selvbygget, formet som det store univers med sine fire kvartaler samlet i et. Fire portaler handlede om det højborg stående bevis mod han fire Aetai (vinde). Tjenestepiger beskyttede denne bolig på alle sider, et rundt billede af universet : dørene blev tildelt-Anatolien (stigende) var pigen, der deltog i østvindens (Euros’) port; ved Vestvindens (Sephyros’) var Dysis (indstilling) sygeplejersken af Selene (Månen); Mesembrias (middag) holdt den dristige af det brændende Syd (Notos); Arktos bjørnen var tjeneren, der åbnede Nordens Port (Boreas), tyk med skyer og drysset med hagl.”

NAVNENE PÅ de TIMER

C

i badet?, Brude (nymfe lart)

middag, middag (mes lartmbria)

Libations (spond lart)

slibning? (aletos), bøn? (litê)