en nysgerrig sagsrapport fra italienske neuropsykologer Nicoletta Beschin og kolleger: Compulsive foreign language syndrome: en klinisk observation ikke et mysterium forfatterne beskriver en 50 år gammel italiensk mand, JC, der blev til en ‘karikatur’ af en franskmand efter en hjerneskade forårsaget af en vaskulær anomali. JC insisterede på at tale fransk til enhver tid, selvom hans kendskab til sproget var ret dårligt (han havde lært det i skolen, men ikke praktiseret det i årtier.) Hvad mere er, JC talte ikke kun Fransk, han handlede også stereotypisk ‘Fransk’: “han taler det i et hurtigt tempo med overdrevet intonation ved hjælp af en filmlignende prosodi og udgør sig som en typisk karikatur af en fransk mand.”

han bruger fransk til at kommunikere med alle, der er parat til at lytte; han taler fransk med sine forvirrede italienske slægtninge, med sine hospitalsindsatte, med konsulenterne; han talte fransk selv foran det forvirrede udvalg, der besluttede sin pensionsordning. Han hævder, at han kun kan tale på fransk, han mener, at han tænker på fransk, og han længes efter at se franske film (som han aldrig har set før), køber fransk mad, læser franske magasiner og sjældent franske bøger, men han skriver kun på italiensk. Han viser ingen irritation, hvis folk ikke forstår ham, når han taler på fransk.

sammen med den franske tvang viser JC nogle andre adfærdsmæssige abnormiteter, men selv disse har et gallisk tema:

han præsenterer nogle vrangforestillinger om storhed, søvnforstyrrelser og har en vis tvangsmæssig adfærd: han køber unødigt store mængder genstande (f.eks. Han viser også uberettiget eufori (som han mærker joie de vivre): for eksempel om morgenen åbner han vinduerne og råber bonjour om, at det er en vidunderlig dag. Han manifesterer tegn på social disinhibition, for eksempel foreslår at arrangere en sangtur til sin datters teenage ven eller tilbyde franskundervisning til sine naboer.

På trods af dette, hvis der trykkes på, kunne JC stadig tale italiensk perfekt uden accent. Beshin et al. konkludere, at JCS” tvang ” til at tale fransk adskiller sig fra det såkaldte foreign accent syndrome, en neurologisk lidelse, hvor patienter fortsætter med at tale deres sædvanlige sprog, men i en fremmed accent. JC ser ud til at lide af et fremmedsprogssyndrom. Beshin et al. konkludere, at

måske… tidligere, omend overfladisk, kendskab til et fremmedsprog, tilsyneladende længe glemt, kan tændes ved en hjerne fornærmelse og taler det bliver en tvangsmæssig adfærd.

forfatterne forsøger ikke at bestemme det neurale grundlag for patientens mærkelige symptomer.

Beschin, N., de Bruin, A., & Della Sala, S. (2016). Compulsive fremmedsprogssyndrom: en klinisk observation ikke et mysterium: 10.1016 / j.bark.2016. 04. 020