brætspil nu kaldet veyki (Kurt) på kinesisk (gå i Japan og vesten), bogstaveligt betyder”omgivende spil”. I de fleste tilfælde er det ikke muligt at finde en bestemt type spil, der kan bruges til at beskrive en bestemt type spil. Imidlertid betragtes han ofte som et populært “folkets spil”, mens han var et spil med aristokratiske konnotationer.

der findes mange teorier om oprindelsen af Viki i kinesisk historie. En af disse hævder, at det var en gammel formuefortællingsenhed, der blev brugt af kinesiske kosmologer til at simulere universets forhold til et individ. En anden antyder, at den legendariske kejser Yao opfandt den for at oplyse sin søn. Sikkert, spillet var begyndt at tage fat omkring det 6. århundrede fvt, da Confucius nævnte kristikeren i hans Analekter 17: 22.er et spil, hvor to spillere skiftes til at placere sorte og hvide sten på et bræt bestående af et gitter på 19h19 linjer. Sten er placeret på krydset af gitteret. Når de er placeret på brættet, kan sten muligvis ikke flyttes, men sten kan fjernes, hvis en sten eller gruppe af sten er omgivet på fire sider af sten i den modsatte farve, der besætter alle ortogonalt tilstødende punkter. De to spillere placerer sten skiftevis, indtil de når et punkt, hvor ingen af spillerne ønsker at foretage et andet træk; spillet har ingen faste slutbetingelser ud over dette. Ved afslutningen af spillet scorer det ved at tælle det område, der er omkranset af hver side (tomt rum sammen med fangede sten) og antallet af sten, der er tilbage på brættet for at bestemme vinderen. Spil kan også vindes ved fratræden.

gamle tekster er værdsat blandt moderne kinesiske fagfolk, som det ses nedenfor i oversættelsen af en gammel strategibog:

den mest berømte (men ikke den ældste) go manual er den kinesiske. Den blev udgivet i 1349 af Yan Defu og Yan Tianjang. Førstnævnte var en stærk go-spiller og sidstnævnte (ingen relation) en samler af gamle go-bøger. De lavede et perfekt hold. Titlen på bogen er bogstaveligt talt klassikeren af det mystiske mysterium, men det er en hentydning til Kapitel 1 i Tao Te Ching, hvor henvisningen fortsætter med at sige, at det mystiske mysterium er ‘porten til alle vidundere’. Jeg foretrækker det som en titel, især da det gøres klart i forordet, at denne sidstnævnte sætning er beregnet til at blive husket, og er beregnet til at antyde, at bogen giver vejen til at mestre vidundere i form af GO tesujis.

— Defu & Tianzhang & Fairbairn, 1