næsten tre millioner mennesker i USA er kronisk inficeret med hepatitis C-virus (HCV). Forventet levetid for patienter med kronisk HCV-infektion reduceres sammenlignet med den generelle befolkning, hvilket i vid udstrækning kan tilskrives udviklingen af skrumpelever, leversvigt og kræft. Undersøgelser har vist, at risikoen for død af alle årsager er lavere blandt patienter med kronisk HCV-infektion og avanceret leverfibrose (udvikling af overskydende fibrøst bindevæv), hvis vedvarende virologisk respons (SVR) opnås, men sammenligninger har været begrænset til dem uden SVR, ifølge baggrundsinformation i artiklen.Adriaan J. van Der Meer, M. D., Ph. D., fra Erasmus MC University Medical Center Rotterdam, Holland og kolleger sammenlignede den samlede overlevelse af patienter med kronisk HCV-infektion og avanceret fibrose eller skrumpelever før behandling (med og uden SVR) med den generelle befolkning. Forskerne brugte data om patienter fra Europa og Canada med kronisk HCV og avanceret leverfibrose fra en tidligere undersøgelse. Opfølgningen startede 24 uger efter ophør af antiviral behandling, på hvilket tidspunkt opnåelsen af SVR (defineret som HCV RNA-negativitet i en blodprøve) blev bestemt. For hver virologisk responsgruppe blev den observerede samlede overlevelse sammenlignet med den forventede overlevelse fra matchede alder-, køn – og kalendertidsspecifikke dødsrater for den generelle befolkning i Holland.

i alt blev 530 patienter fulgt i en median på 8,4 år; opfølgningen var fuldstændig hos 454 patienter (86 procent), hvoraf 192 opnåede SVR. Tretten patienter med SVR døde, hvilket resulterede i en kumulativ 10-årig samlet overlevelse på 91,1 procent, som ikke adskiller sig signifikant fra den alders – og kønsmatchede generelle befolkning. I modsætning hertil døde 100 patienter uden SVR. Den kumulative 10-årige overlevelse var 74,0 procent, hvilket var signifikant lavere sammenlignet med den matchede generelle befolkning.

“den fremragende overlevelse blandt patienter med avanceret leversygdom og SVR kan forklares ved sammenhængen mellem SVR og regression af leverbetændelse og fibrose, reduceret hepatisk venetrykgradient, reduceret forekomst af hepatocellulært carcinom og leversvigt samt reduceret forekomst af diabetes mellitus, nyresygdom i slutstadiet og kardiovaskulære hændelser. Selvom patienter med cirrose og SVR fortsat er i fare for hepatocellulært carcinom, er den årlige forekomst af hepatocellulært carcinom lav, og overlevelsen er væsentligt bedre sammenlignet med dem uden SVR,” skriver forfatterne.